Grønland og klimapolitik
Grønland har indtil nu ikke været en direkte part i de internationale klimaforhandlinger, og hører i Kyoto-protokollen under Danmark. Det betyder, at Grønland skal forhandle sine aftaler med Danmark, der så forhandler på Grønlands vegne. Det er strukturen under FN, som kun muliggør aftaler mellem suveræne stater, der gør at forhandlingerne skal ske ad denne vej.
Som et skridt mod en mere selvstændig rolle i international klimapolitik indgik Grønland d. 17. december 2009 en aftale med Danmark om, at Grønland ikke skal være underlagt den danske klimapolitik, og derfor kan sætte sine egne mål. Dette betyder i princippet, at et eventuel Grønlandsk aluminiumsværks - eller anden energiintensiv industris - udledning af CO2 ikke vil indgå i det danske CO2 udslip, såfremt det bliver medtaget i en endelig aftale.
Grønland har tilkendegivet reduktionsmål, som koncentrerer sig om det civile samfund. Derudover har man også sat sig som mål at bruge de bedste teknologier tilgængelige (BAT) og bedste miljømæssige standarder (BEP) når det kommer til råstofudvikling og energiintensiv industri.
Grønlands CO2 udledning
Grønland har idag en lille udledning i absolutte tal, grundet at vi er en lille befolkning. De store transportafstande og en i forhold til befolkningen stor fiskeflåde er dog faktorer, der øger emissionen pr. indbygger. Ifølge Grønlands Statistik var emissionen af CO2 pr. indbygger i 2007 på 11,4 ton. For Europa er tallet for 2007 på 7,9 tons i gennemsnit, og for Nordamerika 15,9 tons (tal fra International Energy Statistics, U.S Energy Information Administration).
Ikke desto mindre er Grønlands emissioner pr. indbygger steget stille og roligt, selvom vi anvender mere og mere vedvarende energi (vandkraftværker og forbrændingsanlæg). Årsagen skal formentlig bl.a. findes i den økonomiske udvikling, der har medført øget boligforbrug, større bilpark og flere lystbåde.
Dette kan ses i sammenhæng med det faktum, at man også globalt kan se en sammenhæng mellem en forøget emission af drivhusgasser og et samfunds udvikling. Med ny industri i Grønland vil landets emission af drivhusgasser forøges.
I Grønland er gasolie idag den største bidragsyder til den samlede CO2-emission. Samtidig er udledningen tæt forbundet på vores levevis.
Figur 1. Grønlands Statistik, Grønlands Energiforbrug 2004-2008 (2009)
I data fra Grønlands Statistik (2009) kan man se, at 30% af Grønlands emissioner kommer fra produktionserhverv, dvs. primært fiskeri. Ikke desto mindre er vores daglige liv den største bidragsyder, når man lægger transport, el, varme (det, der i figuren hedder 'konverteringssektor') og andet energiforbrug sammen. Derfor er der også i de seneste år kommet fokus på, hvordan vi bruger energi i dagligdagen, og hvor vi hver især kan gøre en forskel.