Borgermøder
Siden aluminiumsprojektets start har der været afholdt en lang række borgermøder i forbindelse med aluminiumsprojektet. Nogle borgermøder har været generelle informationsmøder omkring projektet, andre har konkret omhandlet de igangværende miljøundersøgelser.
Som et led i miljøkonsekvensvurdering (VVM-undersøgelse) skal der i processens løbende fremdrift ske en inddragelse af offentligheden på bestemte tidspunkter. Dette for både at informere om undersøgelserne og processen, og samtidig give borgerne mulighed for at stille spørgsmål og bidrage med synspunkter til arbejdet med VVM-undersøgelsen. Inddragelsen af offentligheden er et væsentligt led i processen.

Borgermøde i Maniitsoq forsamlingshus 2009 (Foto: Greenland Development)
Det første borgermøde i forbindelse med VVM-undersøgelserne blev afholdt i januar 2009. Disse møder blev holdt i Sismiut, Maniitsoq og Nuuk. Dette var i sammenhæng med at undersøgelsesplanen for baselinestudierne var blevet offentliggjort, og var i offentlig høring. På borgermødet blev planen fremlagt, ligesom der efterfølgende var mulighed for at tale med de forskellige forskere, der arbejder med VVM-undersøgelserne. Dette både for at kunne give større indsigt i arbejdet, men også at forskerne får bidrag fra offentligheden til gennemførelsen af baselinestudierne.
De spørgsmål og samtaler, der har været med borgere har indgået i udarbejdelsen af den endelige undersøgelsesplan for baselinestudierne, og står skrevet i de såkaldte Terms of Reference.
I januar 2010 blev der afholdt borgermøder efter færdiggørelsen af baselinestudier. Udover Sisimiut, Maniitsoq og Nuuk blev der også holdt borgermøde i Kangerlussuaq. Hovedresultaterne herfra blev fremlagt og vist på en række plancher, som du kan downloade nederst på siden.

Borgerrmøde i Maniitsoq hallen Januar 2010 (Foto: Greenland Development)
Der vil blive afholdt yderligere borgermøder, når den kommende miljøkonsekvensvurdering er blevet udarbejdet. Den kan først laves efter baselinestudierne er afsluttet, og det tekniske design for projektet er helt afklaret. Når miljøkonsekvensvurderingen er gennemført vil et udkast til den sammlede VVM-redegørelse komme i offentlig høring, og blive præsenteret på borgermøder. Først herefter afleveres VVM-redegørelsen til myndighedernes godkendelse.
Materiale fra borgermøder i 2010 (findes kun på grønlandsk og engelsk):
|
Præsentation af resultater fra baselinestudierne (ERM) |
||
|
Studier af ferskvandsfisk |
||
|
Rensdyr og vegetationsstudier 1 |
||
|
Rensdyr og vegetationsstudier 2 |
||
|
Kulturarvsstudier 1 |
||
|
Kulturarvsstudier 2 |
||
|
Sundhedsstudier |
||
|
Social- og sundhedsmæssige studier 1 |
||
|
Social- og sundhedsmæssige studier 2 |
Materiale fra borgermøder i 2009 (findes kun på grønlandsk og engelsk):
|
Præsentation af undersøgelsesplan (ERM) |
||
|
Miljøstudier 1 (luft, støj, visuelt, teknisk) |
| |
|
Miljøstudier 2 (fisk og rensdyr) |
||
|
Sundhedsmæssige studier |
||
|
Social- og samfundsmæssige studier |
|
Du kan finde yderligere plancher fra borgermøderne ERM's hjemmeside om projektet: http://www.erm.com/alcoagreenland
Environmental Resources Management (ERM) er det internationale miljøkonsulentfirma, der overordnet varetager VVM-undersøgelsen for projektet.
