Aluminiumsindustrien stod i 2011 for næsten 14 % af det samlede beskatningsgrundlag for islandske selskaber, hvorfra staten henter selskabsskat. Det viser tal fra det islandske skatteministerium. Det er ret meget, når man ser det i forhold til at de i 2010 kun stod for 6,6 % af den samlede omsætning hos islandske virksomheder, og at de kun udgør 0,01 % af det samlede antal virksomheder.
Grønland er i konkurrence med andre lande om at tiltrække varige arbejdspladser. Naalakkersuisut lægger op til at diskutere hvilke rammevilkår, der skal gælde for storskalaprojekter såsom aluminiumsprojektetKan og skal vi tilbyde særlige vilkår til storskalaprojekter? Giver det mening, og hvorfor er der forskel på storskalaprojekter og almindelige arbejder, som vi kender fra dagligdagen? Det er nogle af de emner som ”Redegørelse om rammevilkår for storskalaerhvervsprojekter i Grønland” ser på.
Passer vores love til særligt store projekter? Det spørgsmål har været vigtigt at få svaret på – især fordi storskalaprojekter er så anderledes end projekter, som vi normalt arbejder med og som vores love er lavet til. Dermed kan regler utilsigtet blive en hindring for store projekter, selvom de er fornuftige i forhold til vores almindelige dagligdag. Et notat om lovmæssige barrierer ved anlæggelse af storskalaprojekter i henhold til grønlandsk ret, dansk ret og internationale forpligtelser er derfor udarbejdet af Advokatfirmaet Gorrissen Federspiel til Grønlands Selvstyre.
Et aluminiumsværk i Maniitsoq vil have påvirkninger på samfundet. Kendskabet til en række af de mulige påvirkninger er afgørende for at kunne mindske de negative og fremme de positive konsekvenser. På denne måde kan man få mest muligt ud af projektet. Derfor kikkede Naalakkersuisut i 2010 til Island for at lære af de studier, der for nyligt er blevet gjort af et aluminiumsværk under forhold, der kan sammenlignes med aluminiumsprojektet i Maniitsoq.
Greenland Development lancerer nu et pressekit og tilbyder en billedservice til presse og andre informationsformidlere. Ud over den normale information, der kan hentes på Greenland Developments hjemmeside – korte tekster om aluminiumsprojektet og dets konsekvenser, baggrundsrapporter, politiske rapporter, nyheder og præsentationer – tilbyder Greenland Development også billeder til gratis brug.
Flemming Drechsel er 5. marts 2012 efter eget ønske stoppet som direktør for Greenland Development.Flemming Drechsel har valgt at træde til side som direktør for Greenland Development for at søge nye udfordringer.Flemming Drechsel har ledet selskabet siden Grønlands Selvstyre oprettede det som dedikeret projektselskab i forbindelse med aluminiumsprojektet i efteråret 2006. I den periode har selskabet leveret en lang række analyser og rapporter til understøttelse af den politiske beslutningsproces.
Viden og erfaring fra Island er nu yderligere udbygget på www.aluminium.gl. I arbejdet med aluminiumsprojektet har det været væsentligt at kunne trække på erfaringer og viden. Island har erfaringer med industrien startende tilbage i slutningen af 1960’erne og har i dag tre aluminiumsværker og et fjerde på vej.
Landet har erfaring med miljømæssig regulering og betydningen af en stor udenlandsk industri for samfundet. Endvidere har netop Alcoa’s Fjardaál-aluminiumsværk i Østisland været en væsentlig kilde til viden.
En ny industri rejser nye spørgsmål. Og en del af disse spørgsmål blev berørt da Greenland Development præsenterede aluminiumsprojektet på Niuernermik Ilinniarfik for de studerende på faget ’miljø og ressourcer’.Vores nærmeste nabolande har alle aluminiumsindustri, nogle steder har den endda været der i over 100 år. I lande med høje miljøstandarder som Norge og Sverige er det en bynær og normal industri.
Grønland er i konkurrence med andre lande om store projekter. Derfor er det relevant at kende til konkurrenceforholdene i disse lande. Danmarks Eksportråd, som er en del af det danske Udenrigsministerium, har på vegne af Greenland Development undersøgt lønforhold for midlertidig, udenlandsk arbejdskraft til anlægsprojekter i lande, hvor internationale aluminiumsselskaber i disse år bygger nye værker. Danmarks Eksportråd har kontorer med lokalkendskab i en række lande og rådgiver danske virksomheder omkring lokale forhold.
Journaliststuderende skriver opgave om Alcoa og aluminiumsprojektet i Maniitsoq med titlen “Alcoa i Grønland”Som led i undervisningen i udredende journalistik har fire journaliststuderende på 6. semester fra afdelingen for Journalistik på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, fået til opgave at skrive om Alcoa og aluminiumsprojektet med overskriften “Alcoa Kalaallit Nunaanni - Alcoa i Grønland”. Det fortæller faglærer Thora H. Nielsen, som sammen med tre af de studerende rejser til Island fredag den 17. februar netop for at se et aluminiumsværk.
Et muligt aluminiumsværk ved Maniitsoq må ses i sammenhæng med den udvikling, som aluminiumsbranchen oplever i disse år, hvor konkurrencedygtighed og kapacitetstilpasning står højt på dagsorden, og aktørerne har svært ved at skabe overskud.
Det var stor interesse, da Borgergruppen i Qeqqata Kommunia åbnede årets første borgermøde om aluminiumsprojektet i Maniitsoq forsamlingshus torsdag aften d. 2. februar 2012.
Blandt deltagerne var Borgergruppen selv samt de to foreninger henholdsvis for og imod aluminiumsprojektet.
Borgergruppen i Maniitsoq afholder borgermøde d. 2. februar kl. 19.00 i Maniitsoq forsamlingshus i samarbejde med Maniitsoq borgerforening samt foreninger for henholdsvis modstanderne og tilhængerne af aluminiumsprojektet.
Mødet er en forlængelse af tidligere borgermøder, hvor emnerne blandt andet har været at få flere informationer om virksomheden Alcoa og det planlagte aluminiumsværk i Maniitsoq.
På den baggrund ønsker kommunen sammen med borgerne at tilvejebringe de nyeste oplysninger om de mulige følger, der vil være ved etablering af et aluminiumsværk i byen.
Kendskabs- og Holdningsanalyse 2011 udgives i december i år. HS Analyse har hvert år siden 2007 spurgt den grønlandske befolkning om, hvad de ved og mener om aluminiumsprojektet.
Efter to år som studentermedhjælp på kontoret i København stopper Aviaja Lyberth Hauptmann hos GD, hvor hun har arbejdet med tekster til hjemmesiden samt udfærdiget analyser og opdateringer om aluminiumsindustrien.
