Nøgletal for projektet
Aluminiumsprojektet er stort, hvilket tallene også viser. Dette kommer til udtryk både i den fysiske størrelse projektet har, men også den tid der skal bruges på at udvikle det, før en endelig beslutning om projektet kan træffes. Et stort arbejde og megen tid bliver brugt på at lave undersøgelser i forbindelse med udviklingen af aluminiumsprojektet. Disse undersøgelser skal i sidste ende give os et kendskab til projektets omfang i tid, tal og mængder. Herunder ses en oversigt over de vigtigste tal (nøgletallene), som de er i efteråret 2010.
Nøgletal for projektet
|
Anlægsfase – vandkraft |
Ca. 5 år |
|
Anlægsfase - transmissionsledning og smelter |
Ca. 2½-3 år |
|
Årlig aluminiumsproduktion |
ca. 400.000 tons |
|
Direkte beskæftigelse under anlægsfasen |
ca. 2600 personer |
|
Beskæftigelse i forbindelse med Infrastruktur og service i anlægsfasen |
ca. 500 |
|
Beskæftigelse på aluminiumsværk og vandkraftværk i driftsfase (inklusiv lærlinge) |
650 personer |
|
Anden beskæftigelse i driftsfasen |
500 - 600 personer |
|
Antal vandkraftværker |
2 |
|
Samlet installeret effekt på vandkraftværker |
Over 650 MW |
|
Årlig produktion af energi |
Over 5,5 mia. kWh |
|
Samlet længde af transmissionslinje |
Over 240 km |
|
Samlet estimeret anlægsudgift (vandkraft, transmissionslinje og aluminiumsværk) |
Omkring 20 mia. kr. |
|
Samlet estimeret anlægsudgift (Havn, vej, boliger mv. i Maniitsoq) |
Omkring 2,3 mia. kr. |
Detaljerede tal om anlægspriser for aluminiumsprojektet samt ingeniørberegninger er ikke offentligt tilgængelige. Dette skyldes, at disse oplysninger ejes i fællesskab af partnerne i projektet, Alcoa og Grønlands Selvstyre. Al anden information om projektet – rapporter, analyser, fakta mv. - kan downloades her på aluminium.gl eller på Grønlands Selvstyres hjemmeside for strategisk miljøvurdering www.smv.gl.
Du er også velkommen til at kontakte os gennem info [at] gd [dot] gl, hvis der er information, som du savner.
Hvorfor ændrer tallene sig?
Efterhånden som man kommer længere i undersøgelsesprocesserne, afklares flere og flere elementer i projektet (se figuren nedenfor om projektets overordnede faser – MoU faserne). I forbindelse med at resultater kommer ind, er det muligt at justere tallene, så de bliver mere præcise. Samtidig skal det holdes for øje, at der stadig skal gennemføres væsentlige studier, inden det endelige projekt foreligger. Der er altså stadig tale om beregninger og estimater, men med mindre usikkerhedsmargin end tidligere.
Figur 1: Projektets faser (MoU faserne):

Som eksempel på et af nøgletallene er det samlede prisoverslag, der er vigtigt for at kunne vurdere, om projektet er økonomisk bæredygtigt. Prisoverslaget er baseret på mange forskellige inputs fra undersøgelser og analyser samt de vilkår, som projektet har. En række af vilkårene har ændret sig siden det allerførste prisoverslag i redegørelsen om Energiintensiv Industri i Grønland, april 2007:
- Projektet er gået fra 3 til 2 vandkraftværker
- Der skal bruges færre personer til at bygge projektet (2600 mod før over 5000)
- Vi ved langt mere om de hydrologiske og geologiske forhold for vandkraftpotentialerne
- I 2007 forventedes et aluminiumsværk med en årlig produktion på 340.000 tons metal. Efter 2010 forventes det, at værket vil kunne producere ca. 400.000 tons om året.
Dette blot for at nævne nogle af de faktorer, der har ændret sig og gør, at tallene justeres.
Det er vigtigt at vide, at selvom tallene ændrer sig og har en vis usikkerhed, er de stadig brugbare på det konkrete niveau i projektudviklingen, som man er på.
For prisoverslag ved store projekter eksisterer der et system med klasseinddeling af estimater for prisoverslaget, så man kan se, hvor sikkert tallet er (se nedenstående figur 2). Dette kan bruges til at se, hvor langt man er i projektudviklingen og på hvilket niveau prisestimatet er. På denne måde skabes der sammenhæng mellem præcisionen af prisestimatet og detaljegraden i de beslutninger, som tallene kan danne grundlag for.
Klasseinddelingssystemet er udarbejdet af AACE International, som er en paraplyorganisation for personer og virksomheder, der arbejder med at lave prisestimater og omkostningsplanlægning. Prisoverslaget i beslutningsgrundlaget fra 2008 er fx et klasse 5 estimat. Før der kan tages en ejerskabsbeslutning kræver det, at prisoverslaget kommer op på klasse 4 og overslaget skal op på klasse 3, før projektet kan udbydes. Forskellige faktorer som bl.a. metoden til at opnå estimatet af prisoverslaget og graden af definition af projektet afgør, hvilken klasse tallet er på. Aluminiumsprojektet følger også dette system med visse konkrete tilpasninger.
Til link på hjemmesiden: AACE International: http://www.aacei.org/
Figur 2: Klasseinddelingssystemet

Du kan læse mere om Klasseinddelingssystemet i dette engelsksprogede dokument. (Download) 
