Aluminiumsprojektet og de offentlige finanser

Vi kan få rigtigt meget ud af aluminiumsprojektet. Men hvordan får samfundet mest muligt ud af aluminiumsprojektet? Det har konsulentfirmaet NIRAS set på. Første gang i 2007, og igen i 2010 hvor rapporten ’Aluminiumsprojektets økonomiske betydning’ kom.

Konklusionen er ganske klar. Hvis vores samfund skal have mest muligt ud af aluminiumsprojektet skal hovedfokus være på større arbejdsudbud, arbejdsmarkedet og uddannelse. Det handler om at vi i driftsfasen hurtigst muligt selv er i stand til at besætte stillingerne. På den måde skaber vi den største positive påvirkning på den offentlige økonomi, som jo afgør hvad samfundet har råd til.

I tal viser rapporten, at projektet i sig selv vil give ca. 100 mio. kr om året, men 350-400 mill. om året, såfremt vi formår at opkvalificere arbejdsstyrken. Det betyder derfor utroligt meget for samfundets udbytte fra en stor virksomhed, om vi er i stand til at stille en arbejdsstyrke til rådighed.

Grafen nedenfor kommer fra rapporten, og viser påvirkningen på de offentlige finanser, uden at selskabsskat og en eventuel royalty er medregnet. Den blå streg er basisscenariet, hvor ikke alle arbejdspladser i driftsfasen besættes af vores egen arbejdsstyrke. Her får samfundet en forbedring af de offentlige finanser på 100mio. kr. om året.  Såfremt vi får aktiveret mennesker, der ellers vil være på offentlig hjælp ændrer billedet sig, hvilket er den grønne streg. Den viser, at vi ude i fremtiden vil få en forbedring af de offentlige finanser på 350-400mio. kr.

Helt simpelt er det dog ikke. I dag bor arbejdsstyrken forskellige steder, ligesom folk uden arbejde også er spredt. En ny industri et sted i Grønland vil betyde, at der opstår tomme stillinger andre steder. Undersøgelsen fra NIRAS viser, at projektet skaber den største værdi, hvis vi sørger for både at besætte de nye jobs, men også besætte de ’gamle jobs’, som nu bliver ledige.

Nedenfor er en tabel fra rapporten, der viser hvordan en kæde af jobskift kan skabe værdi. Folk allerede i arbejde kommer over i bedre betalte stillinger, og folk uden arbejde får mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet.

Rapporten peger på at det kræver indsats mange steder – også i forhold til politiske beslutninger, og hvordan vi forvalter den offentlige økonomi i øvrigt.

Du kan læse mere om scenarierne i rapporten her. Rapporten ser på arbejdskraftbehovet i projektets driftfase, idet at anlægsfasen primært vil blive bygget med tilkaldt, midlertidig arbejdskraft. Behovet for arbejdskraft holdes op mod arbejdsmarkedet, som det ser ud i disse år, for at vurdere hvor problemerne er, og hvilken betydning projektet kan have for den offentlige økonomi. Rapporten kommer også ind på Grønlands økonomiske politik. Det er ikke lige meget hvordan vores politikere handler, hvis vi skal have mest muligt ud af projektet. Derfor berører rapporten også nogle politiske emner, som er vigtige.