Vandkraft potentialer i projektet
Oprindelig blev fem forskellige vandkraftpotentialer mellem Nuup Kangerlua (Godthåbsfjorden) og Kangerlussuaq overvejet som mulige energikilder for aluminiumsprojektet.
To af disse fem potentialer blev dog udelukket fra projektet allerede forud for igangsættelsen af ingeniørstudiernes første fase i 2007. De tre mest lovende vandkraftpotentialer blev herefter vurderet mere indgående, med henblik på at sikre i alt 600-750 MW effekt til aluminiumsværket. Disse lokaliteter var Tarsartuup Tasersua, Søndre Isortup Isua og Tasersiaq.
Baseret på ingeniørdata blev der udført skitseplanlægning for projektet, så som dæmninger, tunneler, kanaler, veje og transmissionslinjer. Den tilgængelige energi for hvert af de tre potentialer blev anslået på baggrund af resultaterne af hydrologiske undersøgelser og de gennemførte feltstudier.
Undersøgelserne vedrørende Søndre Isortup Isua blev indstillet forud for feltsæsonen 2008. Det var der tre grunde til:
- De to øvrige lokaliteter skønnedes tilsammen at være nok til at levere den ønskede energi til aluminiumsværket.
- Det historiske datamateriale for Søndre Isortup Isua er af dårligere kvalitet end på de to andre lokaliteter. Dette gør antagelserne om potentialets størrelse mere usikker.
- Søndre Isortup Isua-potentialets vanskelige geografi og afsides beliggenhed gør, at der selv uden dybere studier kunne konkluderes, at anlægsomkostningerne ville blive for høje.
Vandkraftundersøgelserne i 2008 og 2009 har derfor udelukkende koncentreret sig om de to lokaliteter Tarsartuup Tasersua og Tasersiaq, samt de mulige transmissionsveje fra vandkraftværkerne til Maniitsoq.