Anvendelse af aluminium

Produkterne fra et aluminiumsværk sælges til andre industrivirksomheder til videre forarbejdning, som forarbejder det til forskellige slutprodukter, der så anvendes direkte af forbrugerne.

Den mest udbredte og simple produkttype fra et aluminiumsværk kaldes 'ingot'. Det er en klods af aluminium i en international standardstørrelse og metalkvalitet, som køberne i deres egne fabrikker kan smelte om til de produkter, de ønsker. 

Ingotstakke af aluminium der kan omdannes til andre aluminiumsprodukter (Foto: Alcoa)

Nogle aluminiumsværker kan støbe stænger, kabelvarer og andre mere specialiserede produkter, som derefter videreforarbejdes i andre fabrikker. Visse værker kan også, sideløbende med den almindelige produktion, fremstille aluminium med særligt høj renhed, eller ved blanding med andre stoffer, bruges til produktion af såkaldte legeringer med specielle egenskaber. 

Forskellige produkttyper lavet af aluminium (Foto. Fotolia)

Aluminium har en meget bred vifte af anvendelsesmuligheder. De inddeles ofte i nedenstående hovedområder:

• Transport - I et flys skelet udgør aluminium ca. 80 pct. af den samlede vægt. I skibs- og landtransport er betydningen af aluminium voksende, da det er et lettere alternativ til stål, og dermed reducerer vægt.
• Emballage og varer til forbrugermarkedet - Øldåser, folie, gryder og pander, computere, gardinstænger - kort sagt: alle de løse genstande i vores hverdag, der rummer aluminium.
• Byggematerialer - Dør- og vinduesrammer, i væg- og tagkonstruktioner, højspændingsledninger, og som et lettere og vedligeholdelsesfrit alternativ til stålprofiler.

Virksomhederne i følgeindustrien er typisk placeret tæt på deres afsætningsmarkeder. Således har lande som Canada, Kina og Sydafrika en betydelig følgeindustri, mens aluminiumsproduktionen i lande såsom Island, Iran og Mozambique er til direkte eksport.

Nogle lande, der ønsker at udvikle deres aluminiumsindustri, satser kraftigt på at tiltrække følgeindustri. Således har f.eks. Abu Dhabi i de Forenede Arabiske Emirater, der i 2010 etablerede deres første aluminiumsværk (produktion: 700.000 tons/år), en klar strategi på dette område. Ud over offentligt medejerskab i aluminiumsværket, har landet således investeret kraftigt i fly- og bilteknologivirksomheder, samt kompetenceudvikling inden for grøn teknologi, for på sigt at tiltrække industrielle aktiviteter til landet inden for disse områder.

Verdens forbrug af aluminium hænger tæt sammen med økonomisk vækst. Med den kraftige vækst i udviklingslande som Kina, Indien, Rusland og Brasilien (de såkaldte BRIK-lande), skønnes aluminiumsforbruget at stige støt i årene fremover, og dermed vil der også i fremtiden blive behov for etablering af nye aluminiumsværker.