Beregning af energipotentialet
For at kunne vurdere et vandkraftpotentiales størrelse skal man have kendskab til afstrømningen af vand fra de søer der samler smelte- og regnvand fra omkringliggende fjeld og indlandsis.

Der er sat måleudstyr op ved de forskellige vandkraftspotentialer (Foto: Greenland Development)
Søerne, der kaldes et reservoir, fungerer lige som et genopladeligt batteri: Batteriet "lades op" med smeltevand og regn om sommeren (vandstanden i søen stiger). Fordi forbruget af vand i vandkraftværket sker året rundt "aflades batteriet" (vandstanden i søen falder) om vinteren, når nedbøren falder som sne, og der på grund af frost ikke løber vand til søen.
- Asiaq (Grønlands Forundersøgelser) driver hydrologiske målestationer ved flere af de vigtigste vandkraftpotentialer i Grønland. Disse apparater måler blandt andet nedbør og vandstand. Ingeniører kan på baggrund af data fra målestationerne beregne, hvor stor en mængde vand, der løber gennem søerne i løbet af et år.
- Søens areal opmåles, og vanddybderne undersøges med ekkolod, så man kan beregne, hvor meget vand søen rummer. Samtidig ledes der efter et sted med så dybt vand som muligt til placering af indtaget til den tunnel, som vandet skal ledes til vandkraftværket igennem.
- Mulighederne for at opdæmme søen (hæve den mulige vandstand) er en meget vigtig faktor for at øge søernes maksimale vandmængde, og dermed øge "batteriets" kapacitet.
Dæmninger øger også vandets faldhøjde. Dermed opnås bedre energiudnyttelse af den mængde vand, der er i søen.
Ovenstående undersøgelser går forud for ethvert anlæg af vandkraftværker, og det er vigtigt at kende til de mulige udsving i nedbør og smeltevand fra år til år. Hvis vejret et år er koldt og fattigt på nedbør kan dette resultere i at et vandkraftværk må køre med nedsat effekt for ikke at tømme reservoirsøen for vand i løbet af vinteren. Man modvirker bedst denne risiko ved at sikre at reservoirsøerne har tilstrækkelig kapacitet til at tåle en længere periode med lav tilstrømning.
For at sikre at forudsigelserne om fremtidens vandmængder i vandkraftsøerne er så præcise som muligt, er det vigtigt at have data fra mange års målinger, når man beregner kraftpotentialet og planlægger anlægsarbejdet. De målinger der laves i dag kan således vise sig at være et vigtigt bidrag til beslutninger om vandkraftværk om 20 år. For enkelte søer, blandt andet Tasersiaq, har Asiaq hydrologiske data, der strækker sig helt tilbage til midten af 1970'erne.
Læs mere om hydrologi og Asiaqs arbejde på: Asiaq
