Borgermøder

I de kommende to uger vil der blive fremlagt nye vigtige oplysninger om aluminiumspro-ektet. Det sker på to sæt af borgermøder i Sisimiut, Maniitsoq og Nuuk og på ét borgermøde i Kangerlussuaq.

Borgermøderne og de informationer, som bliver fremlagt, er startskuddet til den proces, der skal lede frem til nye beslutninger i Inatsisartut i løbet af 2010 vedrørende aluminiumsprojektet.

De nye undersøgelser omhandler både samfundsforhold, såsom økonomi og befolknin-gens mulighed for og villighed til at få og flytte efter job, samt forhold om anlæggelse af vandkraftværkerne og de miljø- og naturmæssige påvirkninger af projektet.

På borgermøderne vil de ansvarlige for de enkelte undersøgelser fremlægge deres resultater, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål. Medlemmer af Naalakkersuisut være til stede ved alle borgermøderne.

Desuden vil Qeqqatas Kommunias borgmester være til stede på møderne i Sisimiut og Maniitsoq.

I denne uge vil borgermøderne debattere generelle samfundsmæssige aspekter ved aluminiumsprojektet.

Disse borgermøder arrangeres af Grønlands Selvstyre i samarbejde med Greenland Development og Qeqqata Kommunia.

Borgermøderne i næste uge vil omhandle løsninger på de konkrete tekniske og miljømæssige udfordringer. Disse borgermøder arrangeres af Alcoa og Greenland Development i samarbejde med Qeqqata Kommunia.

Borgermøderne afholdes i Sisimiut i Taseralik den 11. og den 20. januar, i Maniitsoq i Forsamlingshuset den 13. og den 19. januar, i Nuuk den 14. og den 18. januar samt i Kangerlussuaq den 21. januar. Alle borgermøderne starter klokken 19:00, dog starter mødet i Maniitsoq den 19. januar kl. 19:30 p.g.a. direkte transmission over KNR Radio.